af Michael Westergaard
Der er stadig folk, som fejlagtigt tror, Limfjordsporter, eller LFP, ikke er perfekt til alt og gør enhver ret bedre. For endnu en gang at modvise dette, briges her en opskrift på kalkun med LFP.
Oven på amerikanernes (eller er det canadiernes eller indianernes?) taksigelsesdag, kan man typisk få kalkun på tilbud. På dagen, hvor Britneys nye, fantastiske album ramte gaderne i Danmark, gjorde det sig selvfølgelig gældende. Pakken foreslog at man bare stegte det i ovn eller på pande, men jeg synes det virkede fesent, og byggede i stedet følgende:
Ingredienser (4-6 pers)
- 1 kg kalkunbryst
- 2-3 løg
- 3-4 gulerødder
- 12-15 rosenkål
- 1 Limfjordsporter (gerne økologisk hvis man kan få fat i det)
- liter mælk
- salt, peber og chili
- smør/mel til sovsen
Fremgangsmåde
- Pil gulerødder og løg ud af deres respektive skrald. Løgene skæres i fjerdedele og hulerødderne i dele, der er ca. lige så store som en fjerdedel løg. Rosenkålene skæres i halve.
- Find et ildfast fad og prøv at sætte ild til det. Hvis det lykkes, så brok dig i FøTEX eller hvor du nu har købt det.
- Put kalkunbrystet/-brysterne i et fad (ikke det, det lykkedes dig at sætte ild til). Put salt, peber og chili på efter smag. Hvis man tror på bakterier, skal man ikke smage den rå fugl til; hvis man er religiøs kan man bare gå amok.
- Put grøntsagerne ned ved siden af brysterne indtil det ser ud som om de har det rigtigt dejligt.
- Hæld LFPen ned til maden og grøntsagerne. Jeg foretrækker selv at bruge økologisk LFP til madlavning, da røgmalten i den almindelige kan trænge lidt for meget igennem i sovsen ellers.
- Put noget sølvpapir på fadet.
- Sæt fad med kalkun, grøntsager, LFP og krydderier ind i ovnen. Steg det først 20 minutter ved 150°C varmluft med sølvpapiret på. Fjern så sølvpapiret og ladt det steget 25 minutter mere ved samme temperatur.
- Tag fadet ud og hæld LFP samt grøntsager op i en gryde. Hvis kalkunen ikke er færdigstegt, stilles den tilbage i ovnen indtil den er gennemstegt (medmindre man er religiøs; så er den færdig nok).
- Hæld mælk op til LFP og grøntsager og bring det til at koge. Smag derefter til med salt.
- Grøntsager sies fra og LFP + mælk hældes op i en gryde.
- Lav nu smørbolle ved at putte en spiseskefuld mel samt ca lige så meget smør i en gryde (nogen vil mene, det skal være en tykbundet gryde, men man kan lave det i enhver gryde hvis man kan finde ud af at dreje rundt i en gryde sovs eller ikke har noget imod, det kommer til at smage grimt og brændt). Man kan alternativt bruge nogle af de moderne jævningsprodukter, men de er ikke gode til at få sovsen til at blive tilpas tyktflydende, så det kan ikke anbefales.
- Hæld nu LFP/mælk-blandingen i lidt efter lidt. Sørg for at piske i blandingen i gryden hele tiden og sørg for at det begynder at koge før der hældes mere i. Hvis man gør det korrekt, fåes en sovs med en meningsfuld konsistens. Gør man det forkert, får man noget stygt stads med melklumper.
- Ca. når man er færdig med at lave sovs, passer det med, kalkunen er gennemstegt. Skær den i ca. 1cm tykke skiver og server den sammen med kartoffelmos, de frasiede grøntsager og sovsen. Må du kvæles i det!
Det er vigtigt at spise grøntsagerne, da de får en dejlig smag af LFP. Man kan variere grøntsagerne efter smag; de her viste forslag var bare det, jeg lige lå inde med. Man kan også variere krydderier efter smag.
Kalkunen er også delig uden kalkun, grøntsager, mælk, krydderier og stegning. Man kan evt. bruge 2 eller flere Limfjordsportere til opskriften. Der skal dog stadig kun en ved kalkunen. Opskriften kan varieres ved i stedet for Limfjordsporter at bruge lagret Limfjordsporter.
Jeg kan også forstille mig at grøntsagerne vil være delikate hvis man gratinerer dem. Man kan også stege noget bacon, knuse det og putte noget i sovsen og pynte med det når det hele er anrettet. Bacon giver også den fordel, jøder ikke må spise retten.





